Du kan købe billetter direkte hos Theatre Royal Drury Lane, enten via teaterets billetsalg eller via internettet eller telefonen. Som det også gælder på de fleste andre af Londons teatre, er billetterne til pladserne på midterste parket og den forreste del af 1. etage som regel de dyreste, fordi de anses for de bedste. Der er ingen børnerabat.
Alle billetter inkluderer en renoveringsafgift på 1GBP, hvilket er klart angivet på hver billet, og pengene sættes til side til obligatorisk renoveringsarbejde og pludselig og løbende vedligeholdelse.
Billetkontoret er beliggende i selve teateret på Catherine Street. Åbningstiderne er:
Der er rigtig mange billetsalgssteder at vælge imellem. Og der er masser af svindlere. Men du kan trygt vælge at købe dine teaterbilletter fra en STAR-godkendt udbyder.
STAR står for Society of Ticket Agents and Retailers og er kendetegnet ved deres officielle STAR-logo. De overholder stringente regler vedrørende kundeservice og kvalitet og hjælper med at beskytte dine rettigheder som kunde. De sørger eksempelvis for, at billetternes pålydende værdi vises, samt at alle begrænsninger for udsynet til scenen bliver gjort klart for dig inden købet. De agerer også som regulatorisk organ, og tager affære på dine vegne, hvis noget går galt.
Visse online forhandlere lader dig selv udskrive dine billetter derhjemme, frem for at du skal afhente dem på billetkontoret, eller have dem tilsendt med posten. Det er hurtigt, bekvemt og miljøvenligt … du skal blot huske at udskrive alle dine billetter; én til hver person, der skal med i teateret.
Grupper på otte eller flere kvalificerer sig til specielle grupperabatter, hvilket er helt perfekt, hvis du planlægger en fest, en udflugt eller skal fejre noget stort.
Hvis du er handicappet kan du og din medhjælper også drage fordel af en særlig rabat. Du skal blot ringe til teaterets telefon 0844 412 4648, hvor de venlige medarbejdere er klar til at hjælpe dig.